Cuba vil styrke samarbejdet med Danmark
PDF Udskriv Email

 

Cubas ambassadør i Danmark tror, at dialogen mellem USA og Cuba samt Obamas besøg vil åbne for nye muligheder i forbindelserne mellem Danmark og Cuba. Og de muligheder vil hun forfølge energisk, fortæller hun i en samtale med Arbejderen.

EU og Cuba har underskrevet en aftale om at styrke dialog og samarbejde, USAs præsident Obama har besøgt Cuba, og hjemme i Cuba mødes kommunisterne til kongres. Ambassadør Yiliam Gómez betegner det som en tid med nye muligheder.

 

Ambassadør Yiliam Gómez Sardinas overtog posten som Cubas ambassadør i Danmark i november 2015, så hun har glædet sig til vinteren slutter, og det bliver forår og sommer i Danmark. Hun oplever trods vinterkulden, at hun og familien er blevet modtaget med varme og åbne arme – ikke mindst af Cubas mange venner i Danmark.

Den 44-årige kvinde, der de kommende år skal repræsentere sin regering i Havanna og Cubas 11 millioner indbyggere, er ambitiøs og tror på, at hun kan opnå gode resultater. For det er en frugtbar tid, påpeger hun.

– Cubas opdatering af sin økonomiske model giver nye muligheder. Loven om udenlandske investeringer i Cuba er blevet udvidet, og vi ønsker at tiltrække investeringer, forklarer hun.

Cuba og EU

Cuba og EU har netop underskrevet en rammeaftale. Nu er der grundlag for dialog og for at udvide samarbejde og samhandel. I Danmark bliver det Yiliam Gómez' opgave at udvikle kontakterne til det danske erhvervsliv og fremme, at der kommer gang i økonomiske projekter og handel.

Hun forudser, at USA's nye holdning til Cuba også vil fremme, at dansk og europæisk erhvervsliv engagerer sig i Cuba.

USA's blokade har været og er stadig en kæmpe forhindring for udvikling af de økonomiske forbindelser mellem Cuba og lande i hele verden. Men muligheden for at blokaden vil blive lempet, tror ambassadøren, vil øge danske virksomheders lyst til at investere i og handle med Cuba.

Imidlertid kommer Cubas ambassadør ikke kun til at banke på mahognidøre til direktørkontorer og færdes på de bonede gulve. Danskerne vil møde hende i en strikket sweater og et par flade sko til Cuba-aktiviteter i København og resten af landet:

– Jeg lægger stor vægt på samarbejdet med solidaritetsbevægelsen. Den har bidraget til at nå mange mål og resultater både historisk og aktuelt. Tænk bare på modstanden mod blokaden og kampagnen for at få løsladt "de 5" cubanske helte, siger hun.

– Det er vi uendeligt glade for, og jeg ser frem til at fortsætte dette samarbejde, tilføjer hun.

Revolutionens blod i årerne

Det er første gang Yiliam Gómez er udsendt som ambassadør. Tidligere har hun været diplomat i Paris. Hun var mellem 2008 og 2012 stationeret ved Cubas mission ved FN-organisationen UNESCO i Paris.

Faderen var i disse aprildage for 55 år siden med i kampene i Svinebugten.

Hendes mand Ares Valdes er med hende i Danmark, hvor han er cubansk konsul, desuden har parret datteren Ana Paula på 14 år hos sig.

Revolutionens blod løber i familiens årer.

Moderen lever stadig. Hun er i dag pensioneret lærer. Faderen, der døde i 2003, var elektroingeniør, og han var i disse aprildage for 55 år siden med i kampene i Svinebugten, da 1500 eksilcubanske lejesoldater med USA's støtte invaderede Cuba.

Her i Svinebugten tilføjede cubanerne USA det første militære nederlag, som supermagten led i Latinamerika.

Kort efter nederlaget i forsøget på at styrte den revolutionære regering underskrev den daværende præsident John F. Kennedy de første dekreter om blokade mod Cuba. Blokaden blev strammet og strammet gennem årene. Det har indtil i dag været USA's officielle politik at udsulte Cuba til at opgive socialisme og selvstændighed.

Obama og blokaden

Blokaden består af en lang række dekreter og love. USA's præsident kan uden at spørge lovgiverne i Kongressen ophæve eller suspendere op til 90 procent af blokaden, vurderer Yiliam Goméz. Men nogle dele af blokaden er fastlagt ved lov og kan kun ophæves ved en beslutning i Kongressen.

Blokaden har kostet cubanerne dyrt, og de håber, at det kan blive anderledes i fremtiden.

Cuba tigger ikke om noget, men kræver, at blokaden bliver ophævet, så landet kan få mulighed for at udvikle sin produktion og økonomi på samme vilkår som andre lande.

– Jeg tror Obamas besøg i Cuba var et vigtigt skridt i normaliseringen af forbindelserne mellem USA og Cuba, siger Yiliam Gómez.

– Han erfarede, at vi hverken beder om gaver eller behøver gaver fra nogen. Vi er stærke nok. Han så det samfund, som vi har bygget op med egne kræfter. Han og hans hustru, der mødtes med skolepiger og mange andre cubanere, oplevede Cuba med egne øjne.

Der er en inderlighed i ambassadørens stemme, der antyder, at hun tror og håber, at Cuba har gjort indtryk på USA's præsident. Og så blev der også sat ord på over for den amerikanske præsident:

– Vi gentog over for ham behovet for, at blokaden bliver ophævet helt og aldeles. Vi understregede, at en normalisering af forbindelserne også forudsætter, at det område ved Guantánamobugten, hvor USA i dag har en flådebase, skal leveres tilbage til Cuba. Og vi gjorde klart, at USA's programmer for at destabilisere de indre økonomiske, politiske og sociale forhold i Cuba skal stoppe.

Men Cuba nærer ingen illusioner om, at det bliver let eller kommer til at gå hurtigt.

– Det vil tage tid. Det er en kompleks proces. Der er ekstremt store forskelle mellem USA og Cuba. Men nu har begge parter bevist, at dialog er mulig, konkluderer Yiliam Goméz.

Socialismen i Cuba

Mange mennesker i verden spekulerer på, om det socialistiske Cuba nu synger på sidste vers?

Hun ryster på hovedet. Nej, Cubas venner i Danmark og resten af verden skal ikke frygte, at de økonomiske forandringer i Cuba og dialogen med USA vil lede til et opgør med socialismen.

– Absolut ikke. Vi er tværtimod i gang med at styrke vores socialistiske model, så den bliver produktiv og bæredygtig.

Jeg læger stor vægt på samarbejdet med solidaritetsbevægelsen, konkluderer Yiliam Gómez.

Fremtiden cubanske socialisme bliver diskuteret intenst i Cuba, hvor det kommunistiske parti (PCC) åbner sin 7. kongres i morgen, den 16. april. 1000 delegerede fra hele landet afslutter med tre dages kongres en lang og grundig diskussion af tre temaer.

Det første tena er spørgsmålet om karakteren af den cubanske socialisme.

– Der er uklarhed og misforståelser omkring, hvor revolutionen bevæger sig hen, og der er brug for at slå konceptet fast og klargøre nogle principper, forklarer ambassadøren.

Det spørgsmål er de seneste måneder blevet diskuteret intenst bandt medlemmerne af Cubas Kommunistiske Parti over hele landet.

Det andet punkt er et visionspapir – en strategi for landets økonomiske og sociale udvikling frem mod 2030.

– Det kan man måske betegne som et 'vejkort' for revolutionen, siger Yiliam Gómez.

Tredje punkt på det kommunistiske partis kongres er 'opdateringen af den økonomiske model'.

– Kongressen skal evaluere, hvordan det er gået med gennemførelsen af de 'retningslinjer', som blev vedtaget på partiets 6. kongres i 2011, forklarer Yiliam Gómez.

Efter kongressen i 2011 blev et katalog med over 300 retningslinjer afleveret til regeringen og Nationalforsamlingen med opfordring til at bruge dem i forbindelse med en opdatering af Cubas økonomiske model.

For det er partiets opgave at inspirere og udstikke retningen for samfundsudviklingen, men hvis noget skal gøres til lov i Cuba, så er det landets valgte politikere i Nationalforsamlingen, der skal beslutte det, understreger ambassadøren.

Målet er at skabe en produktiv, velstående og bæredygtig socialisme i Cuba. Det kommunistiske partis bud på vejen dertil, kender vi om få dage, når kongressen er slut.