Danske virksomheder anbefales at sætte fokus på Cuba
PDF Udskriv Email

Sådan lyder det fra flere uafhængige danske aktører, der er involveret i Cubas økonomiske forandring. Uden at negligere de udfordringer tilstedeværelsen på det cubanske marked kan medføre, anbefales danske virksomheder at sætte fokus på de mange muligheder i Cuba, før amerikanerne fjerner deres egen handelsblokade og forsøger at erobre markedet.

Budskabet på en længe ventet konference, sidste fredag om de mange handelsmæssige muligheder på Cuba for danske virksomheder, var klart.

Især sektorerne indenfor, landbrug, bioteknologi, medicinalindustri, infrastruktur, og rejsearrangører og bør begynde at interessere sig for Cuba.

Lederen af Dansk Industris kontor for international handel og markedsudvikling, Jens Holst-Nielsen, forventer en vækst i Cubas samlende bruttonationalprodukt (BNP) på 1.2 % i 2014, hvorefter effekterne fra landets nye økonomiske politik kan resultere i en vækst helt op til 3,9% i 2015.

 

Cubas ambassadør i Danmark

Dansk Industri, som stod bag konferencen, havde på foranledning af tidligere Erhvervs og vækstsminister Ole Sohn, inviteret den cubanske ambassadør i Danmark, Yamira Cueto Milián, til at holde en spændende åbningstale om Cubas økonomiske udvikling.

Her fastslog hun hurtigt, at mange europæiske lande havde bilaterale handelsrelationer med Cuba, og hun håbede Danmark ville følge op på denne udvikling og selv udvide sine handelsrelationer med Cuba.

Hun nævnte yderligere, at Cuba arbejder på at sammenlægge de to valuter, Pesoen og CUC til en enkelt og gennemskuelig valuta.

Ole Sohn gjorde det senere klart, at EU er Cubas næststørste handelspartner, og udgør 20% af Cubas samlede handel. EU importerer over 21 % af Cubas eksport, mens EU´s eksport til Cuba udgør 20 % af Cubas samlede import. Desuden er EU den største eksterne invester i Cuba.

H. C. Andersen og Investeringslov 118

I dag er der allerede flere danske virksomheder tilstede på Cuba og mange flere er interesserede, fortalte den cubanske ambassadør. Hun beskrev det dansk/cubanske historiske forhold og henviste humoristisk til et gammelt digt af H. C Andersen, "Fortællingen om cigaren (På Cuba stod de sorte piger og skar tobaksplanter)" som blev offentliggjort for første gang 9. november 1863.

Yamira Cueto Milián præsenterede også kort Cubas nye investeringslov nr. 118, som har til formål at tiltrække udenlandske investorer.

Især bad både ambassadøren og Ole Sohn danske virksomheder hæfte sig ved den nye udviklingszone, Zed Mariel, hvor udenlandske investorer tilbydes attraktive skattefordele.

Ole Sohn anbefaler

Den særlige udviklingszone er opbygget i tilknyttet til den nye containerhavn Port Mariel, som er forbundet med lufthavn og motorvej direkte til Havana.

Projektet har til formål at tiltrække virksomheder med interesse i at ansætte cubansk arbejdskraft til at producere til det cubanske marked og investorer til den voksende private industri på Cuba, men zonen giver også mulighed for eksport til hele Caribien og resten af Latinamerika.

Ved Havana International Trade Fair 2014 blev en portefølje på ca. 264 investeringsmuligheder for udenlandske virksomheder i sektorer som bioteknologi, medicin, fødevarer og landbrug, industri og vedvarende energi, præsenteret.

Den særlige udviklingszone Zed Mariel

Den cubanske regering har tydeligvis undersøgt og ladet sig inspirere af lignende modeller i Kina og Vietnam. Denne særlige udviklingszone bør derfor anskues som et pilotprojekt af en planlagt serie af særlige udviklingszoner.

I udviklingszonen gives der mulighed for 100 % udenlandsk ejerskab. Dette er en afvigelse fra de normale joint venture-aftaler siden 1990'erne, hvor der typisk forbeholdes 51 procent ejerskab til den cubanske stat.

De særlige regulativer, der kun omhandler udviklingszonen, tillader også udenlandske virksomheder at importere og geneksportere varer uden for meget bureaukrati og told.

Virksomheder i udviklingszonen er fritaget for beskatning via en 10-årig udsættelse af afgifter på overskud. Efter denne periode, vil overskuddet blive beskattet med 12 procent.

Efter Sohns oplæg var der flere spørgsmål fra erhvervsfolk, der især vedrørte bureaukratiet på Cuba. Hvor skulle diverse tilladelser komme fra? Til det svarede Sohn, at det cubanske handelskammer arbejder hårdt på at reducere bureaukratiet og korruption.

Sohn havde selv talt med handelskammeret, der lovede, at virksomheder kun behøvede at have en officiel kontakt, der så kunne hjælpe dem igennem alle udfordringerne ved at etablere sig på Cuba.

Den Miami baserede, men umiddelbart rimeligt objektive avis, Cuba Standard, bekræfter, at processen er blevet forsimplet meget.Traditionelt har udenlandske virksomheder skulle henvende sig til flere forskellige ministerier og på forskellige niveauer.

I dag skal udenlandske virksomheder, der vil operere inden for udviklingszonen, Zed Mariel, kun henvende sig med en ansøgning hos Oficina de la Zona Especial de Desarrollo Mariel. Herefter vil et udvalg bestående af embedsmænd fra flere ministerier evaluerer hver enkelt ansøgning, og afgive deres indstilling til Cubas ministerråd.

Alt afhængigt af det enkelte projekts omfang, vil ministerrådet træffe en afgørelse inden for 30 dage efter modtagelsen af en ansøgning fra udvalget.

Afsluttende debat

Da U-landsnyt.dk spurgte til den generelle opbakning blandt den cubanske befolkning til denne økonomiske udvikling, svarede Cubas ambassadør at den store majoritet var meget enig.

Hun påpegede, at især ungdommen var optimistisk omkring denne udvikling. Men selvfølgelig var der kritikere, men de var ikke mange.

Samtidig mente hun, at der var ved at ske en mentalitetsændring på Cuba. Men den slags tager tid, understregede hun.

Sohn mente i den forbindelse, at amerikanerne snart ville fjerne deres handelsembargo, og at der samtidig i Miamis eksilmiljø var ændringer på vej.

De unge amerikanerne i Florida med rødder fra Cuba, vil gerne støtte deres familier på Cuba.

Samtidig har aviserne, New York times og Washington Post, længe på lederniveau argumenteret for at tiden er løbet for handelsembargoen.

Ifølge Sohn, søger flere og flere i eksilmiljøet ikke længere at vælte styret, og ønsker derfor denne økonomiske udvikling velkommen. Dette vil give dem yderligere muligheder for at støtte familiernes private virksomheder.

Kom bare i gang Danmark

Danske virksomheder skal derfor skynde sig inden amerikanerne overtager det hele, sagde Sohn. Men han mente samtidig, at Cubas udviklingsmodel var inspireret af kinesernes, så der var ikke tale om en total overgivelse til kapitalismen.

Da U-landsnyt.dk så spurgte Sohn og ambassadøren, om det hele var så ligetil, kom der flere røster fra erhvervslivet på banen.

De var nervøse for, om de kunne trække profit ud ad landet og om de selv måtte stå for ansættelsesprocedurerne, eller om det stadig skulle gå gennem en cubansk formidlingsinstitution.

Til alle disse spørgsmål var ambassadøren lidt tilbageholdende, mens Sohn sagde, at det ikke var noget problem.

Men læser man det cubanske oplæg til denne nye investerings lov nr. 118, så fremgår det, at ansættelsen af cubanere stadig skal formidles af den cubanske stat.

Og ved at geninvestere et eventuelt udbytte kan danske virksomheder forlænge skatte-undtagelsen. Det handler for cubanerne om at tiltrække kapital.

Afslutningsvist havde man på fornemmelsen, at der var mange muligheder for tålmodige danske virksomheder på Cuba. Men ikke at Cuba havde overgivet sig til markedsøkonomien.

 

Bragt i U-landsNyt den 16. december 2014.