Che Guevara - myte eller mønsterskikkelse?
PDF Udskriv Email

Che Guevara - myte eller mønsterskikkelse? Mens man i Cuba vil lede forgæves efter monumenter over revolutionens nulevende ledere, så kan man se et kæmpeportræt af Ernesto "Che" Guevara på selve Revolutionspladsen midt i Havana,

nærmest ansigt til ansigt med kæmpestatuen af José Martí, tænkeren, skribenten og helten fra uafhængighedskrigen mod Spanien. Billedet af Che Guevara er det samme, som gik sin sejrsgang over det meste af verden på plakater og T-shirts i tresserne, efter at han var blevet myrdet af det bolivianske militær efter samråd med CIA i oktober 1967. Billedet blev taget i Havana havn i 1960, hvor Che Guevara overværede redningsarbejdet, efter at CIA havde sprængt et belgisk skib, som lossede våben til Cuba, i luften. Mere end 100 mennesker blev dræbt.

Men hvem var han egentlig - og hvorfor synes han stadig at sige cubanerne noget, mere end et kvart århundrede efter at han og hans idéer tilsyneladende led nederlag i Bolivias jungle og bjerge?

Han liv blev ikke langt, men rigt på både oplevelser og bedrifter. Han blev født i 1928, som barn af fremskridtsvenlige og anti-fascistiske forældre i Argentina, hvor han studerede til læge. Allerede som ganske ung foretog han mange opdagelsesrejser i Syd- og Mellemamerika, og blev stadig mere politisk bevidst og oprørt over den undertrykkelse, der hærgede hele verdensdelen. Efter at have oplevet den blodige nedkæmpelse af Jacobo Arbenz‘ folkelige og reformvenlige styre i Guatemala i 1954, flygtede han til Mexico. Her traf han brødrene Castro og de øvrige cubanere, som forberedte deres tilbagevenden til Cuba for at genoptage kampen mod Batista-diktaturet efter nederlaget ved Moncada-kasernen i Santiage de Cuba i juli 1953. Che Guevara sluttede sig til cubanerne og viste sig under kampene i Sierra Maestra-bjergene og senere i lavlandet som en fremragende militær leder. Men ikke bare det. Allerede under kampene i bjergene havde han ansvaret for at organisere småproduktion og forsyning med bl.a. våben, tobak og levnedsmidler.

I de første år efter revolutionens sejr i januar 1959 fik han overdraget en lang række vigtige ansvarsområder. Han blev en af lederne i gennemførelsen af den vigtige jordreform og senere blev han udnævnt til industriminister og nationalbankdirektør. Han tog også, side om side med Fidel Castro, sin tørn som folkeoplyser i et land, der var præget af analfabetisme og mange års USA-dominans. Han gik i spidsen for det frivillige ekstra-arbejde under opbygningen af det nye Cuba. Endelig blev han Cubas vigtigste udenrigspolitiske talsmand på adskillige rejser og internationale konferencer i første halvdel af 1960-erne. I 1965 forsvandt han fra det offentlige liv i Cuba og allehånde rygter opstod, bl.a. om at han skulle være blevet myrdet af Fidel Castro på grund af interne uenigheder i det nye Cubas ledelse. I virkeligheden var han taget til det tidligere belgiske Congo, for at søge at hjælpe den myrdede folkelige leder, Lumumbas, efterfølgere dér. Året efter tog han til Bolivia, hans egentlige mål, for at starte en latinamerikansk befrielseskamp derfra. Forsøget mislykkedes, og den 9 oktober 1967 blev Che Guevara myrdet, efter at være blevet såret og taget til fange af det bolivianske militær.

Når han stadig er populær i Cuba, og mindet om ham holdes i hævd, skyldes det, at cubanerne husker ham som en opofrende leder, der nok krævede meget af sine omgivelser, men endnu mere af sig selv og fordi han står for dem som et mønstereksempel på retlinethed og beskedenhed samt på den internationale solidaritet, der er et markant kendetegn ved den cubanske revolution. Mottoet for de cubanske børn i pionerernes organisation er: Vi vil blive som Che! Che‘s eget motto var: Altid indtil sejren! "Hasta la Victoria Siempre!"

 

 

Link til artikler om Che Guevara (spansk)

http://www.granma.cu/che/homeche.html