Wilfredo Lam - Cubas største maler
PDF Udskriv Email

Wilfredo Lam, Cubas mest berømte maler, er ikke voldsomt kendt på vore breddegrader, medens han andre steder nyder fortjent anerkendelse og berømmelse.

Hans kunst tager afsæt i flere kulturer, og da han var skoledreng på Cuba, blev han kaldt `søn af tre racer`. Han har udover kinesisk, afrikansk og europæisk blod i årerne, også været hjemhørende på flere kontinenter.

Af Bjarne Nielsen

Wilfredo Lam blev født i Sagua La Grande, en lille by i sukkerprovinsen Villa Clara på Cuba i 1902.

Faderen Yam Lam var kinesisk immigrant, købmand og skrivekyndig. Moderen, Ana Serafina Lam var af blandet europæisk og afrikansk oprindelse. Barndommen var præget af afrikanske folk, katolikker og en gudmor, der var Santeria præstinde og praktiserede trolddomskunst, hvilket hans kunst afspejlede på poetisk vis. Det er nok her man finder Wilfredo Lams afrikanske og spirituelle inspiration.

Efter at have flyttet til noget familie i Havana, begyndte han som seksten-årig at studere malekunst og male i den botaniske have. I 1923 drager han til Madrid og studerer videre under en kurator ved Prado museet og lærer for Salvador Dali, hvorved Wilfredo Lams surrealistiske stil blev grundlagt.

Borgerkrigen i Spanien

Wilfredo, som hele livet forsvarede de undertrykte, deltog i forsvaret for demokratiet under borgerkrigen.

I 1937 blev han sendt til Barcelona, hvor han mødte en, der gav ham et introduktionsbrev til Picasso, der var flygtet til Paris, hvortil Lam også flygtede i 1938. Han bliver ven med Picasso og en del af hans venskabskreds, der blandt andre bestod af Matisse, Fernand Leger, Braque og Joan Miro, som skolede ham og lærte ham nødvendigheden af hårdt selvdisciplineret arbejde. Picassos vens anerkendelse var afgørende for Wilfredos selvagtelse som kunstner.

Da Lam grundet nazisternes indmarch i Paris flygtede over hals og hoved, var det Picasso, der reddede hans værker. Sammen med Andre Breton og en række kunstnere og intellektuelle sejlede Lam til USA, for hurtigt at rejse videre til Cuba.

Her fandt han et Cuba forsumpet, fornedret og forvandlet til en slags frivolitetens paradis. Et forlorent reservat for forlystelsessyge amerikanere og befolkningen reduceret til tjenende ånder, hvorefter Wilfredo Lam besluttede, at hans billeder skulle udtrykke folkets virkelige liv, uden at han nogensinde blev socialrealistisk i sin udtryksform.

The Jungle

Det er på denne baggrund hans hovedværk 'The Jungle' bliver til. Det viser en mangfoldighed og flertydighed som karakteriserer Lam og viser aspekter af det fysiske menneske, dyr og planter og realiseres i maleriet, som monsteragtige og hybride væsener.

Intentionen med maleriet, var ikke at beskrive det naivistiske og primitive Cuba, som rystede Lam ved gensynet. Tværtimod ønskede Lam at opnå en spirituel stemning, tydeligvis inspireret af Santeria, og vise den absurditet, som den Afro-cubanske kultur havde udviklet sig til og helt specifikt, hvordan de kulturelle traditioner var blevet udnyttet i forhold til turismen.

Han forsøgte gennem 'Junglen' symbolsk at vise den virkelighed, som hans fok levede i, og høstede stor anerkendelse for dette i folket. Et billede der udtrykker den undertryktes protest kunstnerisk.

Da det i 1943 udstilles i New York og vakte det dog forargelse hos kritikerne.

Immigrant

I 1946 var han fire måneder på Haiti med 'Det surrealistiske Manifests' forfatter Andre Breton. Lam udstillede ofte med surrealisterne, uden dog at kunne rubriceres sammen med dem. Hans motto var 'Jeg tror på poesien. For mig er den menneskehedens store erobring' og han definerede sig som 'beskriver af min virkelighed'.

Efter at have pendlet mellem Cuba, New York og Paris bosatte Lam sig i 1952 permanent i Paris.

Hvor kollegaen Diego Rivera var inspireret af den præcolumbianske indianerkultur, var Lam inspireret af den afro-cubanske kultur. Lam blev meget inspireret af kubismen, ligesom han i denne periode illustrerede en række bøger, især digtsamlinger.

Lam udstillede i 1955 en serie billeder på Havana Universitet, der viste hans støtte til de demonstrerende mod Batista diktaturet. Efter revolutionen udtrykte Lam sin loyalitet overfor Castro med maleriet 'The Third World' til præsidentpaladset.

Den danske forbindelse

At danskerne aldrig rigtigt har opdaget Lam, har ikke forhindret Lam i at kende danskerne.

Asger Jorn boede i halvtredserne i den lille norditalienske by Albisola Mare, hvor han arbejdede med keramik, hvilket inspirerede Lam til også at arbejde med dette materiale.

Jorn opfordrede Wilfredo Lam og hans hustru Lou til at slå sig ned hos sig. I dette lille samfund blev den nordiske folkekunst og den sydamerikanske, mexicanske og afrikanske kultur et projekt til fælles glæde. Jorn var optaget af sit planlagte bogværk om `10.000 års nordisk folkekunst`. Et værk der skulle være banebrydende og give læserne et nyt kunstsyn, alt imedens Jorn, i pauserne, spillede på violin sang Lams svenskfødte Lou svenske og danske viser i den italienske nat.

På Lams opfordring deltog Jorn i 1968 i den senere verdensberømte kulturkongres i Havana, hvorfra han pjækkede og i stedet omdannede en nationaliseret bank til et stort kunstværk. 1)

Senere besøgte Lam Danmark og fik produceret litografier i København. Hans ene søn er født i København og fik mellemnavnet Søren efter Kierkegaard.

Lam er repræsenteret på alle større museer i verden. I Danmark har Silkeborg Museum en del af hans billeder, ligesom de kan ses på Malmø Kunstmuseum og Nationalmuseet i Havana.

 

Note 1. Jorn i Havana af Troels Andersen. Sohns forlag

 

Dagbladet Arbejderen, den 10. maj 2008