Sangen om bondepigen fra Guantánamo
PDF Udskriv Email

Yo soy un hombre sincero, de donde crece la palma… Jeg er en ærlig mand fra der, hvor palmerne vokser

…, sådan lyder de to første linier i den verdensberømte sang Guantanamera (bondepigen fra Guantánamo).

Sang, musik og dans er en vigtig del af cubanernes liv til hverdag og fest. Cubanerne er dygtige på et dansegulv, men tager uforbeholdent imod enhver, der vil være med. Dansene har deres forskellige form og trin, men er også en ukonventionel og sensuel leg med hinanden på dansegulvet, i stuen, på fortovet eller i ventesalen. Cubansk musik og dans går sin sejrsgang også i vores del af verden - det skyldes ikke mindst de mange europæere, som besøger Cuba i disse år og tager de inciterende rytmer og den livsglade dans med sig hjem, som et kært minde om vidunderlige stunder i selskab med cubanske venner.

Musikken i Cuba har dybe rødder i sin afrikanske oprindelse, men forener mange retninger - lige så mange, som de forskellige nationaliteter, der gennem århundrederne er smeltet sammen og blevet til den cubanske nationale identitet. Lige så mange forskellige instrumenter anvendes, selv om guitaren, conga-trommerne, claves (to hårde træpinde) og maracas (græskar fyldt med småsten) vel er dem, man ser hyppigst. I næsten alle cubanske byer finder man "Casa de la Trova". Det er huse, hvor den traditionelle sang og musik dyrkes af professionelle og amatører. Selv beskedne barer og restauranter har deres trubadur eller oftere trio, som leverer bevægende taffelmusik og efter de første numre spørger, om man ønsker de skal give særlige numre - deres repertoire er stort. I cabaret’erne spiller ofte flere store bands (på 8-14 medlemmer) på skift dansemusik af forskellig type. Det er grupper som Sierra Maestra og Irakere (der er kendte i Danmark efter talrige tournéer), det er Grupo Moncada, Los Tradicionales de Manzanillo, Los Van Van eller andre af de snesevis af topprofessionelle og internationalt berømte bands.

Med Pablo Milanes og Silvio Rodriquez skabtes "La Nueva Trova", der tro mod traditionerne skabte en musikalsk udvikling, der inspirerer ud over Latinamerika - ja, langt længere. Benny Moré var i 1940'erne elsket af alle cubanere, både dem, der havde råd til at besøge de eksklusive natklubber og dem, der måtte nøjes med ”en sjæler” i køkkenet efter radioen. Hans karakteristiske stemme vækker stadig søde minder hos ældre mennesker, selv i vores del af verden. Carlos Puebla er den cubanske revolutions trubadur over alle trubadurer. Hans sange, der gør grin med amerikanerne, hylder Fidel og Che Guevara og erklærer sin glæde ved revolutionen, alfabetiseringen, jordreformen og folkemilitsen er for mange blevet selve teksten, tonen og rytmen i den cubanske revolution. Carlos Puebla y sus Tradicionales må man have med hjem på  CD.

Hvordan man danser cha-cha-cha, conga, guaracha, mambo, rumba, merénque, bolero eller casino? Ja, der er kun et svar, tag over og se det og gå straks i gang.